Fleksibel videregående akademiuddannelse
Hvad er en fleksibel akademiuddannelse?
Du kan skræddersy din individuelle akademiuddannelse ved at kombinere moduler fra forskellige akademiuddannelser. På den måde kan du skabe en fleksibel akademiuddannelse, som er skræddersyet til dine personlige ønsker og jobmål.
- Skab en unik akademiuddannelse, som passer til dine behov for faglig udvikling.
- Frihed til at vælge moduler fra flere forskellige uddannelsesretninger.
Sammensæt din egen akademiuddannelse
Hvis du vælger en Fleksibel akademiuddannelse, så har du næsten frit valg til at mikse og matche blandt vores mange fagmoduler. Vores karrierevejledere hjælper dig til at lave en meningsfuld fagkombination med et hovedfag, hvor mindst 30 ECTS point skal være fra ét fagligt område.
Du får mulighed for at skabe din egen tværfaglige profil, hvor du kobler teori med din daglige praksis - og du kan gennemføre din deltiduddannelse over flere år, dog maks. 6 år. På den måde har du både frihed til at vælge indhold, tid og omfang.