Implementering af Generativ AI i Organisationen

Kurset fokuserer på, hvordan organisationer kan implementere generativ AI strategisk og meningsfuldt i deres arbejdsprocesser og værdikæde. Vi starter med at undersøge, hvorfor AI er relevant, gennem cases, statistikker og eksempler på, hvor AI kan skabe værdi i organisationen. Deltagerne lærer en trin-for-trin tilgang til implementering, der blandt andet omfatter udvikling af en AI-strategi. Vi kommer blandt andet omkring ledelsesforankring, og involvering af medarbejderne for at sikre bred accept og effektiv adoption af teknologien. Kurset adresserer også AI Act.

Målet er at klæde deltagerne på til at lede implementeringsprojekter, skabe organisatorisk værdi og drive AI-dagsordenen på en ansvarlig måde.

Hvad er generativ AI?

Generativ AI er en type kunstig intelligens, der kan skabe nyt indhold baseret på de data, den er trænet på. Dette kan inkludere tekst, billeder, lyd og video. Her er nogle nøglepunkter om generativ AI:

  1. Hvordan det fungerer: Generativ AI bruger avancerede algoritmer og modeller, såsom neurale netværk, til at lære mønstre og strukturer i de data, den er trænet på. En af de mest kendte typer generativ AI er store sprogmodeller som GPT-4, der kan generere menneskelignende tekst.
  2. Anvendelsesmuligheder:
    • Tekstgenerering: Skrive artikler, historier, poesi, eller endda kode.
    • Billedgenerering: Skabe kunstværker, design, eller fotorealistiske billeder.
    • Videogenerering: Producere animationer eller redigere videoer.
    • Lydgenerering: Komponere musik eller syntetisere stemmer.
  3. Etiske spørgsmål: Generativ AI rejser flere etiske spørgsmål, herunder:
    • Bias: Hvordan sikrer vi, at AI ikke forstærker eksisterende fordomme?
    • Misbrug: Hvordan forhindrer vi, at AI bruges til at skabe falsk information eller deepfakes?

Generativ AI har potentialet til at revolutionere mange områder ved at automatisere processer og skabe nyt indhold på måder, der tidligere var umulige.

Undervisere

Jesper Outzen er Adjunkt ved IBAs Learning Lab & formidler af fremtidens teknologi, der fremmer kritisk tænkning og praktisk anvendelse af kunstig intelligens. Han har bl.a. udviklet en af de første ECTS-baseret uddannelser i Danmark “Anvendelse af kunstig intelligens”. Har været underviser i 13 år, og er desuden en flittig benyttet foredragsholder i hele Danmark, hvor emnet naturligvis er generativ kunstig intelligens.

Else Lauridsen er ph.d. i informationsvidenskab og arbejder som digital udviklingskonsulent på Erhvervsakademi SydVest. Her er hun involveret i forskellige digitale forsknings- og udviklingsprojekter, blandt andet indenfor online undervisning, VR og ikke mindst generativ kunstig intelligens.