Faget Bolighandel 1 er et retningsbestemt obligatorisk fag på akademiuddannelsen i finansiel rådgivning der giver dig kompetencer til at assistere ved salg af boliger, teoretisk og praktisk viden inden for ejendomsjura, omsætning og erhvervelse af fast ejendom
Akademifaget Bolighandel 1 er en del af Finansiel rådgivning med retning ejendomshandel
Med Bolighandel 1 bliver du klar til at assistere ved ejendomshandel.
Med Bolighandel 1 bliver du godt rustet til, at varetage rollen som ejendomsmægler. Her får du teoretisk og praktisk viden om forskellige ejendomskategorier, ejendomsmæglers opgaver ved formidling af en boligejendom samt kendskab til ejendomsmæglerbranchen.
Du lærer også om den ejendomsjura, der knytter sig til omsætning og erhvervelse af fast ejendom i forhold til de juridiske rammer samt klage- og sanktionsmuligheder.
Med Bolighandel 1 lærer du at anvende gældende regler for ejendomshandel og assistere ved salg af boliger og du får forståelse for ejendomsmæglerens ansvar og pligter, herunder professionens faglige etik og afgrænsninger til øvrige aktører.
Indhold i faget:
- Formidling af boligejendom
- Ejendomsmæglerbranchen
- Forskellige ejendomskategorier
Målgruppe
Faget er for dig, der vil lære at opstille udbud af ejendomme til salg og have fod på papirgangene ved omsætning af fast ejendom. Dig der gerne vil have en forståelse for ejendomsmæglerens ansvar, pligter og faglige etik, og et indblik i skatteforhold, for efterfølgende at kunne assistere ved salg af ejendom.