Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning klæder dig på til, at starte en karriere inden for finansiel rådgivning, hvor du kan arbejde med alt fra investering, finansiering, ejendomshandel og revision.
En deltiduddannelse i Finansiel rådgivning (au)
Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning er for dig, der interesserer dig professionelt for investering og finansiering - og til dig, der dagligt arbejder med kunder og klienter, for eksempel i et pengeinstitut, revisionsfirma, forsikringsselskab, ejendomsmæglerfirma eller i en kreditforening.
Du lærer at yde kunderådgivning om det, der er dit finansielle speciale, og du får teoretisk og metodisk ballast til at udføre de økonomiske analyser og faglige vurderinger, der danner grundlag for den vejledning, du leverer til personer og erhvervsvirksomheder.
Du kan vælge mellem fire forskellige uddannelsesretninger:
- Bank & Realkredit
- Ejendomsadministration
- Ejendomsmægler
- Revision
Fælles for alle retninger er muligheden for at supplere med indledende fag, inden du starter på de obligatoriske fag.
Uddannelsen giver dig følgende kompetencer
Med en akademiuddannelse i Finansiel rådgivning får du kompetencer og værkstøjer inden for bankrådgivning, virksomhedsanalyse, revision eller ejendomshandel og -administration, så du kan stå endnu stærkere i dit job.
Undervejs i uddannelsen får du indsigt i det etiske grundlag for korrekt og kompetent rådgivning af private kunder og virksomheder.
Efter endt uddannelse kan du:
- forberede, gennemføre og afslutte en forhandling- eller rådgivningssamtale
- identificere juridiske problemer i forbindelse med finansiel rådgivning
- anvende lovgivning i praksis
- uddannelsen giver - sammen med din erhvervserfaring - adgang til relevante diplomuddannelser.
Se fx Diplom i Ledelse.