På faget Arbejdsmiljøledelse på byggepladsen lærer du, at varetage arbejdsmiljøledelse på byggepladsen

  Faget er et valgfag på akademiuddannelsen i Byggekoordination.

Gennem faget arbejdsmiljøledelse får du en bred viden om arbejdsmiljø på byggepladsen og lærer at forebygge ulykker og farer. 
Undervisningen tager udgangspunkt i viden om gældende lovgivning og branchekrav vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Du lærer herigennem at kunne vurdere arbejdsmiljømæssige problemstillinger og bliver i stand til at kunne udvikle, opbygge, implementere, vedligeholde, forbedre og anvende metoder og systemer inden for området.

Du vil efterfølgende kunne udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed (PSS) til din virksomhed.

Indhold i faget:

  • Arbejdsmiljøkoordinator (projektering og Byggeri)
  • Arbejdsmiljøledelse, (herunder rollerne i virksomheden)
  • Investeringer i arbejdsmiljø og betydning for virksomhedens bundlinje.
  • Kommunikation, processer og fastholdelse af skarp arbejdsmiljøprofil.
  • Love og regler vedrørende arbejdsmiljø.
  • Arbejdsmiljøplaner (virksomhed og PSS for byggeplads)

Målgruppe

Du er måske koordinator med ansvar for arbejdsmiljøet på en byggeplads, og har brug for en solid viden om den gældende lovgivning og kravene til sikkerhed og arbejdsmiljø. Du skal måske kunne udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed på en byggesag og kommunikere fordelene ved et forbedret arbejdsmiljø til aktørerne i byggeprocessen.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Daghold: Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. 
Aftenhold & Online undervisning: Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag. 
Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.