På faget Værdiskabende salg i detailhandlen får du en grundlæggende forståelse for det værdiskabende salg i detailhandlen

  Faget er et valgfag på Akademiudannelse Retail.

Formålet med faget værdiskabende salg i detailhandlen er at give dig en forståelse for det værdiskabende salg i detailhandlen. Du lærer hvordan detaillisten sikrer en effektiv udnyttelse af potentialet i kundeplatformen som den er i dag, og sætte mål for hvordan den ønskes at se ud i fremtiden i forhold til de strategiske mål.

Du opnår konkret viden om hvordan der skabes merværdi for kunden, og for detaillisten. Faget giver desuden en introduktion til grundlæggende teknikker inden for salgstræning, salgsoptimering, markedsføring, kunderelationer, forbrugertrends samt konceptstyringen og branding.

Indhold i faget:

  • Storyselling
  • Købsmotiver
  • Værdiskabende salg
  • Forbrugeradfærd og trends
  • Segmentering
  • Kunderelationer
  • Content marketing
  • Koncept & branding

Målgruppe

Faget er for dig, der ønsker et fundament, så du kan planlægge og anvende konkrete markedsføringsmidler og kan deltage aktivt i arbejdet med konceptoptimering og branding for at tiltrække og fastholde kunder.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Daghold: Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. 
Aftenhold & Online undervisning: Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag. 
Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.