I faget Indledende erhvervsøkonomi med regneark opnår du kendskab til grundlæggende principper i regnskab og økonomi.

Online undervisning

Du kan trygt følge faget hjemmefra.
- Faget overgår midlertidigt til digital undervisning i forbindelse med COVID-19.

Hvis corona-situationen ændrer sig, vil det også være muligt at gennemføre den resterende del af undervisningen med fysisk tilstedeværelse. Vi følger Uddannelses- og forskningsministerets anvisninger løbende.


Faget giver dig de nødvendige faglige forudsætninger for fagmodulet Erhvervsøkonomi på akademiuddannelsen. Er det lang tid siden du sidst har arbejdet med økonomi, vil det være nyttigt at deltage på Indledende Erhvervsøkonomi med regneark.

 

Du lærer om:

  • Virksomhedstyper, ejer- og hæftelsesformer
  • Bogføring og regnskabslære
  • Årsafslutning og regnskabsopstilling
  • Informationsværdi og anvendelse
  • Introduktion til regneark

Målgruppe

Faget henvender sig til studerende og andre, der ikke tidligere har arbejdet med bogføring og regnskabslære, og til studerende som ikke i lang tid har beskæftiget sig med grundlæggende regnskab.  Der kræves ingen særlige forudsætninger for deltagelse.

Faget afsluttes med kursusbevis.

Ansøgningsfrist

Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi dog studerende helt frem til første undervisningsdag.

Kun hold med ledige pladser vises på hjemmesiden.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.