Med diplomfag Databaser for udviklere lærer du redesign og driftsoptimering af databaser, så de kan få et længere liv.

  Faget er et valgfag på diplomuddannelsen i Softwareudvikling.

Faget Databaser for udviklere giver dig værktøjerne til at optimere databaser ud fra relation algebra og du bliver stærkere til at analysere og arbejde med store databaser.

Du lærer at anvende de værktøjer, som et databasesystem stiller til rådighed for håndtering af samtidige transaktioner, og får kompetencer til at holde dig ajour både i forhold til udviklingen inden for relationsdatabaseområdet og brugen af relationsdatabaser.

Indhold i faget:

  • optimering af store databaser,  deres lager og afvikling af forespørgsler
  • håndtering af mange samtidige forespørgsler
  • administration af database gennem et administrationsværktøj

Målgruppe:

Faget er relevant for dig, der gerne vil arbejde med store databaser, hvor performance er vigtig, og hvor der afvikles mange forespørgsler samtidigt.