For at give dine kunder den bedste rådgivning skal du kunne afdække kundens komplekse behov

På faget Formuerådgivning tager du udgangspunkt i kundens livsfase og du lærer at vurdere risikoprofilen og formuestrategien for din specifikke kunde. Du arbejder med finansielle løsningsmodeller, der gør dig i stand til nemt at give dine kunder et økonomisk overblik.

Du lærer at begrunde og formidle viden om rentestruktur, skattemiljø, porteføljeinvestering og gældspleje. Og du kommer i det hele taget bredt omkring alle aspekter, der kan påvirke dine kunders formue og investeringer.

Indhold i faget:

  • Segmenteringsmodeller og kundeprofiler
  • Investering i aktiver, pension, fast ejendom, obligationer, aktier og investeringsforeningsbeviser
  • Regler for finansiel investeringsrådgivning og værdipapirhandel i det private kundesegmentet
  • Praksis og metode inden for forsikringsordninger
  • Arv, testamenter, begunstigelse og særeje.

Målgruppe

Faget er for dig, som vil arbejde mere professionelt og helhedsorienteret i din rådgivning af private kunder. Og som i den forbindelse ønsker at kunne inddrage alle aspekter af kundens økonomi og kunne formidle det til kunden på en forståelig måde.

Niveau

Faget er en del af diplomuddannelsen i finansielrådgivning. 

En diplomuddannelse svarer til en bacheloruddannelse, som er en mellemlang videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din diplomuddannelse eller som et selvstændigt modul.

Læs om diplomuddannelsen i finansielrådgivning >> 

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.

Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Læs om realkompetencevurdering >>

Ansøgningsfrist

Én uge før opstart.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, fakturerer vi DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.