Diplom faget Virksomhedens Sociale Ansvarlighed gør dig i stand til at indbygge den sociale dimension i hele din virksomheds værdikæde, og dermed give dig forståelsen for, hvordan du laver en værdiskabende forretningsudvikling med fokus på CSR-strategien.

  Faget er et valgfag på diplomuddannelsen bæredygtig virksomhed, men kan også læses selvstændigt.

Det er blevet svære og svære at tiltrække og holde på den attraktive arbejdskraft. Forbrugerne er ligeledes blevet mere påvirkelige og skifter hurtigere retning, hvis virksomheden de handler med ikke opfører sig ”ordentligt”. På faget ’Virksomhedens Sociale Ansvarlighed’ lærer du om det at være en social ansvarlig virksomhed. Du lærer at udvælge og implementere den CSR-strategi og de politikker, der kan være med til at fastholde medarbejdere og kunder.

Du får inspiration til at udpege, hvor og hvordan din virksomhed kan udvælge helt konkrete tiltag inden for bæredygtighed, som passer ind i jeres hverdag – og som understøtter forretningens udvikling. Du vil ligeledes blive i stand til at identificere mulige innovative tiltag, samt hvilken betydning det sociale ansvar har for en værdiskabende forretningsudvikling.

Indhold i faget:

  • Arbejdsmarkedskonventioner 
  • Arbejdsret og arbejdsmarkedpolitik 
  • Menneskerettigheder 
  • Antikorruption 

Målgruppe:

Faget Virksomhedens Sociale Ansvarlighed er særlig velegnet til dig, der gerne vil opbygge din virksomheds CSR-strategi. Du kan være produktudvikler, forretningsudvikler, leder/chef og produktions-/indkøbsansvarlig, eller til dig der gerne vil være den bæredygtige agent i din virksomhed. 

Hos Smart Academy er vi meget optaget af, at deltagernes læring forankres i deres arbejdsliv. Det gør vi ved at præsentere den mest relevante viden og koble den til praksis.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Daghold: Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. 
Aftenhold & Online undervisning: Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag. 
Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.