Lær at lede på baggrund af en forståelse af virksomhedens økonomi

Faget er et valgfag på akademiuddannelsen i Ledelse.

På uddannelsen lærer du om de ledelsesøkonomiske principper, at prioritere og træffe strategiske beslutninger samt at udarbejde og vurdere investerings- og finansieringsforslag.

Lederens rolle er under konstant udvikling. Et helt centralt område, hvor lederen virkelig kan gøre en forskel, er dennes forståelse for økonomi og økonomiske sammenhænge i virksomhedens drift.

Du bliver i stand til at knuse cifre og se logikken i talmaterialet og du lærer at læse et årsregnskab, se bag om tallene og forstå begreber, som likviditet, nøgletal og omsætningshastighed. 

Vi arbejder med praksisnære problemstillinger i undervisningen, så du undervejs bliver rustet til at anvende virksomhedens økonomiske data som ledelsesværktøj i den daglige og strategiske ledelse.

Indhold i faget:

  • Resultatopgørelse, balance og likviditet
  • Nøgletal og anvendelse af disse
  • Likviditetsanalyser
  • Likviditetsstyring og -planlægning
  • Investerings- og finansieringsanalyser

Målgruppe

Faget er for dig der ønsker at læse et årsregnskab og forstå sammenhængen mellem resultatopgørelse, balance og likviditet. Måske søger du en større forståelse for begreber som likviditet, driftskapital, omsætningshastigheder og nøgletal, for at du kan bruge din økonomiske indsigt som grundlag for ledelsesbeslutninger.

Niveau

Faget er en del af akademiuddannelsen i Ledelse.

Faget afsluttes med et skriftligt projekt og en mundtlig eksamen.

Hvis det er længe siden, du har været på skolebænken, kan du inden studiestart med stor fordel vælge et indledende kursus i f.eks. matematik.
Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning. Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.

Tag en hel akademiuddannelse (AU)

Du kan tage en hel akademiuddannelse på typisk 2-3 år, enten på daghold eller aftenhold eller en kombination.

Du kan også sammensætte din uddannelse på tværs af retningerne. Se mere om den fleksible akademiuddannelse her

Læs mere om akademiuddannelsen i Ledelse

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.

Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Læs om realkompetencevurdering >>

Ansøgningsfrist

Daghold: Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. 
Aftenhold & Online undervisning: Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag. 
Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.