Lær mere om kriseledelse
En samtale med Venstres nye næstformand Stephanie Lose
For 5 år siden var Stephanie Lose ansat hos os på Erhvervsakademi Sydvest som adjunkt og tillidskvinde. Nu står hun på tærsklen til hendes største udfordring til dato, som ny næstformand i Venstre.
Undervejs har Stephanie håndteret en række større kriser i rollen som regionsrådsformand. Fra situation omkring Falck og Bios til den nuværende pandemi har Stephanie gjort sig nogle værdifulde erfaringer omkring kriseledelse. Dem drager hun nu nytte af og deler med Troels i denne podcast.
I denne episode kan du høre toppolitiker Stephanie Lose berette om:
- at inddæmme krisen
- at sætte sig grundigt ind i alle de kriseramte processer
- at rykke tæt sammen
- at give ro til alle implicerede
Og hør den nyvalgte næstformand i Venstre uddybe værdien af kommunikation under krise:
- spørg nysgerrigt ind til alle niveauer af virksomheden med respekt for de forskellige ledelseslag
- hold rummet for dem, der har konkrete løsninger
- kommuniker ærligt og tydeligt både internt og eksternt
- kun når du har tilstrækkelig viden, kan du give en troværdig plan for at komme ud af krisen