På au faget Værdikæden i praksis får du værktøjer til at anvende digitalisering og automatisering i virksomhedens værdi- eller forsyningskæde.

  Faget er et obligatorisk fag på akademiuddannelsen Innovation, produkt og produktion, men kan også læses selvstændigt.

Få værktøjer til at analysere og vurdere en virksomheds forretningsprocessor og komme med optimeringsforslag.
På faget værdikæden i praksis vil du opnå indsigt i, hvordan virksomheden i egen værdikæde og på tværs af forsyningskæden arbejder med innovation i forhold til kundebehov. Du lærer også, hvordan virksomheden anvender digitale muligheder for optimering og automatisering i processerne.

Indhold i faget:

  • forretningsprocesser i værdi- og forsyningskæder

  • digitalisering i værdi- og forsyningskæden

  • forretningsforståelse og sammenhæng til salg, indkøb, lager og økonomi

  • udviklingsprocesser

  • produktionsprocesser


Du får kompetencer til at; 

  • deltage i udviklings- og/eller produktionsoptimeringsopgaver med viden om behov for koordination i værdi- og forsyningskæden samt viden om samspillet mellem funktioner

  • deltage i fagligt og tværfagligt udviklingsarbejde i virksomheden med formålet at få optimeret og digitaliseret forretningsprocesserne til at understøtte virksomhedens målsætninger

  • tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til virksomhedens behov for optimering

Målgruppe

Faget er for dig, der gerne vil vide mere om virksomheders værdikæder, forsyningskæder og mulighederne for at innovere, optimere og automatisere dele af værdikæden.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Daghold: Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. 
Aftenhold & Online undervisning: Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag. 
Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.