Udnyt din tid som ledig med et pædagogisk kursus, som vil forbedre din faciliterings evner inden for kreative processer, hvor du vil få viden og redskaber du kan bruge i dit næste job. 
Din vej tilbage på jobmarkedet. 

  Faget Procesfacilitering er et 6 ugers uddannelsesforløb specielt for ledige.

Lær at facilitere processer, hvor du skaber læring og engagement hos deltagerne

Procesfacilitering er et pædagogisk kursus, hvor du som studerende opnår både teoretisk og især praktisk viden om, hvordan du kan anvende kunstneriske processer som et middel til at få hvert enkelt barn til at udfolde sit personlige potentiale. 

På forløbet bliver du udstyret med en række teknikker og metoder til at facilitere processer, som både giver mening for deltagerne og er effektive ift. formålet. Det kan både være anvendeligt til de daglige eller ugentlige møder og i større forandrings- eller udviklingsforløb.

Indhold i faget:

På forløbet vil du arbejde med følgende indhold:

  • Facilitering som metode og rollen som facilitator
  • Værktøjer og processer til facilitering
  • Etik og moral i facilitering i organisationer
  • Gruppepsykologisk forståelse
  • Effektfulde værktøjer til facilitering af grupper

Du lærer:

Målet med kurset er blandt andet, at du udvikler kompetencer som facilitator af læringsforløb for børn herunder: 

  • Bevidsthed om eget potentiale og tydeliggørelse af egen arbejdsprofil (rollen som facilitator) 
  • Et rum til at reflektere over eget pædagogiske arbejde og dermed udvikle egen faglighed
  • Teoretisk og praktisk viden om at designe læringsrum
  • Værktøjer til at fremme handlekraft hos børn og Metoder til at udvikle børns selvstændighed i et fælleskab
  • Anvendelse af dannelses didaktik
  • Organisatorisk procesforståelse 
  • Individualiseret og afprøvet værktøjskasse med procesfaciliterings værktøjer, metoder og praktiske øvelser

På kurset anvendes kunsten som metode til at udvide paletten af faciliteringsgreb.

Målgruppe

Er du ledig akademiker, kunstner, lærer eller pædagog? Eller noget helt andet. Uafhængigt af branche og baggrund er dette kursus i Procesfacilitering noget for dig, hvis du vil styrke dine evner til at facilitere processer for børn og unge. Forløbene varer op til seks uger, og giver dig en unik mulighed for at opdatere dine kompetencer og færdigheder, mens du er ledig.

Det kan være en god idé at få en realkompetencevurdering inden du tilmelder dig
Der findes forskellige muligheder for at få afklaret og godskrevet kompetencer, du har opnået gennem erhvervserfaring, tidligere uddannelser m.m. Vi tilbyder, at dig en gratis kompetenceafklaring - læs mere om hvad og hvordan.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Bemærk, at et 6 ugers forløb godt kan fremstå som et 7 eller 8 ugers forløb (fx pga. vinterferie, juleferie ol.) 
Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag. 
Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.

Afmelding til jobrettet uddannelse

Hvis du bliver forhindret i at deltage i den jobrettede uddannelse, skal du framelde dig Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Framelding skal ske før første kursusdag. Sker frameldingen efter kursusstart, vil Jobcentret eller A-kassen blive opkrævet fuld deltagerbetaling.