Er din privatkunde også virksomhedsejer? Så kræver det en helt særlig rådgivning

Det kan du lære alt om med faget Rundt om virksomhedsejeren.

Du får overblik over alle aspekter af virksomhedsejerens økonomiske forhold. På den måde kan du tage hensyn til kundens specifikke branche og fortælle din kunde om alt fra skat og forretningsplaner til hvidvask og etiske regler.

På faget kommer du til at arbejde med forskellige virksomhedstyper, selskabskonstruktioner og forskellige former for privatejede virksomheder. Du får forståelse for formålet med og anvendelsen af familiefonde. Du får også kendskab til grundlæggende strategier og modeller for generationsskifte - herunder successionsmuligheder.

Indhold i faget:

  • Sammenhængen mellem virksomhedens og ejerens økonomi
  • Forhold der gør sig gældende ved ind- eller udflytning fra landet
  • At vurdere og foretage risikoanalyser
  • Relevante finansielle produkter ved opstart af virksomhed
  • Økonomiske konsekvenser ved generationsskifte, herunder skilsmisse og død.

Målgruppe:

Faget er for dig, der ønsker at kunne kæde en virksomheds økonomi sammen ejerens. Du vil vide mere om etiske retningslinjer, opstart af virksomhed, skattelovgivning, kommanditselskaber og kreditvurdering. Du arbejder på nuværende tidspunkt med rådgivning, men ønsker at kunne yde en mere omfattende, struktureret og målrettet indsats.

Niveau

Faget er en del af den merkantile diplomuddannelse. 

En diplomuddannelse svarer til en bacheloruddannelse, som er en mellemlang videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din diplomuddannelse eller som et selvstændigt modul.

Læs om diplomuddannelsen i finansielrådgivning >>

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.

Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Læs om realkompetencevurdering >>

Ansøgningsfrist

Én uge før opstart.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, fakturerer vi DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.