På faget Data, marked og afsætning får du kompetencer til at analysere og vurdere centrale erhvervsøkonomiske problemstillinger
Faget er et obligatorisk fag på retningen Bank & Realkredit på akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning.
På faget data, marked og afsætning får du kompetencer til - med henblik på salg af finansielle produkter - at anvende statistiske metoder ved indsamling og analyse af data.
Du tilegner dig metoder til at vurdere usikkerhed, designe modeller og gennemføre repræsentative undersøgelser af både finansielle markeder og afsætningsmarkeder for finansielle produkter.
Herudover får du kompetencer til at anvende relevante modeller og metoder til løsning af de ovennævnte problemstillinger.
Indhold i faget:
- Generelle statistiske begreber, metoder og modeller, herunder
- Deskriptiv statistik
- Sandsynlighedsteori, stikprøveanalyse, hypotesetest og regressions- og korrelationsanalyse
- Dataindsamling med henblik på markedsanalyse og afsætning
- Statistisk metode i forbindelse med afsætning af finansielle produkter
Målgruppe
Faget er til dig der beskæftiger dig med dataanalyse, statistik og sandsynlighedsteori, og gerne vil være i stand til selv at foretage statistiske undersøgelser og vurdere usikkerheden ved de anvendte modeller, for efterfølgende i dit arbejde at kunne foreholde dig kritisk til forecast og budgettering i virksomheder eller af konkrete varer.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Daghold: Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato.
Aftenhold & Online undervisning: Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.
Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag.
Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.